Vi mangler dommere og turneringsledere i klubben – og nu har du muligheden for at blive uddannet og hjælpe klubben på samme tid.
Fredericia Skakforening afholder skakdommerkursus i sensommeren:
Tid: Lørdag og søndag den 16.-17. august
Sted: IP Schmidt Gaarden, Fredericia
Underviser: Vagn Lauridsen
Forplejning: Let morgenmad, smørrebrød med sodavand, frugt og kaffe
Pris: 250 kr. (beløbet går udelukkende til forplejning – klubben betaler for dig!)
Kurset består af to intensive dage med både praktiske øvelser og gennemgang af regler, turneringssystemer og turneringsledelse.
Tidsplanen for begge dage kan ses pdf dokumentet længere nede på siden.
OBS: Du forpligter dig ikke til noget ved at tage kurset!
Det er blot vigtigt for klubben at have flere personer at trække på, når der er behov for dommerhjælp. Vi hjælpes ad, og det er helt i orden at starte stille ud – f.eks. ved at assistere en erfaren turneringsleder første gang.
Tilmelding
Hvis du gerne vil deltage, så send en mail til formand@skakklubbenevans.dk – senest onsdag den 30. juli.
PS: Sommer Grand Prix – lynskak på torsdag!
Der er også åbent for tilmelding til næste runde af vores Sommer Grand Prix, som spilles torsdag – denne gang som lynskak. Tilmelding og info her:
https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29687
Sommerskak har været en stor succes i år med hele 52 forskellige spillere, så der er god mulighed for at møde nye modstandere, du måske ikke har spillet imod før!
Vi håber at se dig – enten som kommende dommer eller til en god omgang sommerskak!
Bedste hilsner
Peter Bøgh Larsen
Formand, Skakklubben Evans
formand@skakklubbenevans.dk