Kære medlemmer
Så er det igen tid til at finde spillere til holdskak for sæsonen 2026/2027.
I har mulighed for at vælge mellem følgende:
- Fast spiller: Som fast spiller ser vi helst, at man kan deltage i så mange kampe som muligt.
- Reserve: Som reserve bliver man spurgt, hvis der er afbud, og et hold mangler en spiller.
- Nej tak: Man kan naturligvis også vælge ikke at spille holdskak i denne sæson.
Jeg vil bede alle om at svare og skrive, hvilken af de tre muligheder I ønsker. Det gælder også, hvis I allerede ved, at I ikke ønsker at spille holdskak. På den måde ved jeg, at alle har set beskeden, og jeg får et bedre overblik over, hvor mange hold vi kan tilmelde.
I kan sende jeres svar til formand@skakklubbenevans.dk. Giv gerne besked skriftligt frem for mundtligt i klubben, da jeg ellers kan risikere at glemme det.
Fristen for tilbagemelding er torsdag den 13. august.
Spilledatoer
Datoerne for kampene er bekræftet, men det er endnu ikke fastlagt, hvilke kampe der skal spilles hjemme og ude. Hold derfor løbende øje med turneringssiderne:
1. og 2. holdet
Kampene spilles om søndagen kl. 12.00 på følgende datoer:
-
- runde: 1. november 2026
-
- runde: 15. november 2026
-
- runde: 29. november 2026
-
- runde: 13. december 2026
-
- runde: 17. januar 2027
-
- runde: 31. januar 2027
-
- runde: 14. marts 2027
3. holdet
Kampene spilles på hverdagsaftener i de enkelte klubber – eksempelvis kl. 19.00 hos os eller hos modstanderholdet på deres normale spilleaften.
-
- runde: uge 45 i 2026
-
- runde: uge 47 i 2026
-
- runde: uge 49 i 2026
-
- runde: uge 51 i 2026
-
- runde: søndag den 17. januar 2027 kl. 12.00
Hvis vi tilmelder et 4. eller 5. hold, vil deres kampe blive spillet i de samme uger som 3. holdets kampe.
Efterårsturneringen
Vores efterårsturnering begynder torsdag den 20. august.
Lige nu er der 16 tilmeldte, men jeg håber, at vi kan komme op på 40 deltagere, så vi kan få fire grupper. Hvis I gerne vil deltage, må I derfor meget gerne tilmelde jer. Det kan også være med til at tiltrække flere spillere, når de kan se, at der allerede er mange tilmeldte.
Fristen for tilmelding er også torsdag den 13. august.
I kan tilmelde jer her:
Tilmeld dig efterårsturneringen
Hvis I har brug for hjælp til at tilmelde jer, kan I skrive til mig, så tilmelder jeg jer gerne.
Hjælp til undervisning
Fra den 10. september til den 26. november står vi for skakundervisning for studerende i Vejle Kommune gennem Vejle Try Out. Undervisningen foregår om torsdagen kl. 17.00–18.20, og jeg vil være den primære underviser.
Vejle Try Out foregår på samme tidspunkt som Evans Skakskole, der også har undervisning om torsdagen kl. 17.00–18.20. Det betyder, at jeg i denne periode ikke kan være med til undervisningen i Evans Skakskole.
Jeg håber derfor, at nogle kunne have lyst til at hjælpe med undervisningen. Man kan enten hjælpe på Vejle Try Out-holdet eller i Evans Skakskole. Hvis man har mod på det ene eller det andet, må man meget gerne sige til. Det vil samtidig gøre det mere fleksibelt, hvis vi er flere, der kan hjælpe.
I kan læse mere om vores tilbud gennem Vejle Try Out her:
Læs mere om Vejle Try Out hos Skakklubben Evans
Gratis skakundervisning på Englystskolen i Børkop
Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at der tirsdag den 25. august starter gratis skakundervisning op på Englystskolen i Børkop – hvis vi kan finde de sidste fire deltagere, der skal til, for at holdet kan oprettes.
Undervisningen foregår hver tirsdag kl. 16.00–18.00, og Ernst og jeg står for den. Hvis man har lyst til ekstra skakundervisning, er man meget velkommen.
Holdet er for unge i Vejle Kommune, der går i 7. klasse eller opefter, og som er højst 18 år.
Tilmelding kan findes her:
Tilmeld dig skakundervisningen på Englystskolen
Vi håber, at tilbuddet kan tiltrække nye spillere til klubben og samtidig hjælpe vores nuværende medlemmer fra Evans Skakskole med at blive endnu bedre.
Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at være med til holdskak og efterårsturneringen – og at nogle også har mod på at hjælpe med undervisningen.
Peter Bøgh Larsen
Formand, Skakklubben Evans