Så er reglerne og datoerne for den nye Grand Prix-sæson lagt på hjemmesiden.
Vi starter allerede i morgen, torsdag den 17. september, med årets første afdeling, hvor der skal spilles handicapskak. Der spilles 5 runder med første runde kl. 18.45. Husk, at tilmelding til handicapskak foregår ved fysisk fremmøde i klubben senest kl. 18.30.
Der er lavet en vigtig ændring i reglerne for denne sæson:
Ved inddelingen i det samlede Grand Prix og klasseinddelingen i handicapskak bruger vi fremover den højeste af spillerens langtidsrating og hurtigskakrating.
Eksempel: Har en spiller 1450 i langtidsrating, men 1750 i hurtigskakrating, er det ratingen på 1750, der gælder. Spilleren betragtes derfor som 1. klassespiller i stedet for 3. klassespiller.
Det er altså altid det højeste af de to ratingtal, der bruges – uanset om det er langtidsratingen eller hurtigskakratingen.
Grand Prixet består af 9 afdelinger med handicapskak, lynskak og hurtigskak, og de 4 bedste resultater tæller med i den samlede stilling.
Læs alle reglerne og se datoerne for Grand Prix 2026/2027 her:
https://skakklubbenevans.dk/grand-prix-2026-2027-regler/
Vi håber at se rigtig mange til sæsonens første Grand Prix-aften i morgen!