I de seneste måneder har en bølge af bekymring ramt de danske tankesportsmiljøer. Skattestyrelsen har varslet, at skakklubber – i modsætning til de fleste andre idrætsforeninger – skal pålægges moms. Argumentationen lyder opsigtsvækkende: Skak har angiveligt ikke et “væsentligt fysisk element” og kan ikke entydigt defineres som en del af den danske sociale og kulturelle arv på linje med de store folkesportsgrene. I første omgang er beslutningen udskudt et år, men det burde aldrig være kommet så langt i disse år, hvor en række danske skakklubber fejrer 100 års jubilæer. Kjøbenhavns Skakforening er fra 1844 og Dansk Skak Union er stiftet i 1904.

Og skaklitteraturen i Danmark begyndte så tidligt som 1774 – og er altså betydeligt ældre end f.eks. Amerikas Forenede Stater.

Kigger vi på historiens gang, klinger argumentet om kulturarv skingert. Især når vi ser på hvornår de andre “kulturelle” sportsgrene, vi i dag tager for givet som “pæredanske”, egentlig ankom til landet.

Danmark har stolte “traditioner” i fodbold, håndbold og bridge

Fodbold

Vi betragter ofte fodbold som selve symbolet på dansk foreningskultur. Spillet kom til Danmark i 1870’erne med britiske jernbaneingeniører. Den første officielle opvisningskamp fandt sted på Eremitagen i 1879, og DBU blev stiftet i 1889.

Håndbold, som vi ynder at kalde en dansk opfindelse, blev først sat i system af lærere som Holger Nielsen og R.N. Ernst omkring 1897. Det er altså en sport med mere end 125 år på bagen i dansk kontekst – og det er meget flot.

Bridge

Kigger vi på bridge, som Skatterådet for nylig (og heldigvis) har anerkendt som kulturarv for at undgå momsen, så blev det moderne kontraktbridge opfundet i 1925, og Dansk Bridge Forbund blev stiftet i 1939.

Skak: En tusindårig dansk tradition
Sammenlignet med fodbold og håndbold er skak en veteran i den danske kulturhistorie. Skak kom ikke til Danmark med industrialiseringen, men med vikingerne og de tidlige konger.

Allerede i 1026 fortæller sagaerne om, hvordan Knud den Store spillede skak i Roskilde mod Ulf Jarl. Det var efter sigende et skænderi over et skakparti, der førte til, at kongen efterfølgende lod jarlen dræbe i Sankt Lucius Kirke. Vi har også Saxo Grammaticus’ beretning fra 1157 om “Blodgildet i Roskilde”, hvor Svend Grathe forsøgte at overrumple sine medkonger, mens de sad fordybet i et spil skak.

Skak har været en integreret del af det danske samfund, fra kongernes hoffer til de intellektuelle saloner, i over 1.000 år. At påstå, at dette spil ikke optager en plads i vores kulturelle arv, er en historisk fejlslutning af dimensioner (for nu ikke at bruge ordet “dumhed”)

En stormagt 
Javel, vi er en ydmyg skaknation der kender vores plads, men sammenlignet med de fleste andre lande er Danmark  en “ministormagt” i skakverdenen. At skak er en del af vores identitet, understreges af, at vi har vundet sølv ved det første Skak-OL i London og at vi i dag har hele tre nulevende tidligere verdensmestre:

Jørn Sloth, der blev verdensmester i korrespondanceskak i 1980
Curt Hansen, der blev juniorverdensmester i 1984.
Jens Kristiansen, der vandt verdensmesterskabet for seniorer (+65) i 2012.

Og så skal vi ikke glemme at Bent Larsen i 1967 fik tildelt den første Skak-Oscar fordi han blev anset for at være den bedste spiller i verden i netop det år. .. og heller verdensklassespilleren ikke Aron Nimzowitsch må glemmes, da han levede sine sidste 13 år i Danmark, hvor han rejste land og rige rundt med sine evner, for at tjene til føden. Skakklubben Evans’ stifter, Thomas Nielsen mødte i den sammenhæng Nimzowitsch flere gange og besejrede ham efter sigende i et simultanparti.

Når Skattestyrelsen truer med at pålægge skakklubberne moms, truer de ikke blot en fritidsaktivitet; de lægger en økonomisk dæmper på en levende kulturarv, der har overlevet alt fra vikingetid til modernitet. Skak er ikke bare et spil – det er også en del af det fundament, Danmark er bygget på.

Indtil videre gik vi fri, men diskussionen burde aldrig have fundet sted.

Gert Aagaard