• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Forside
  • Kalender 2025/2026
  • Kontakt
    • Bliv medlem
    • Betal kontingent
  • Medlemsliste
  • Evans Skakskole
  • Nyhedsarkiv
    • Referater & Artikler
    • Nyhedsarkiv 2009-2019
  • Gamle Hjemmeside

Skakklubben Evans

Skak hele året

Sommerskak (Sommer Grand Prix 2025) starter i morgen – med nye tiltag og mulighed for rating

juni 18, 2025 by admin

Vores Sommerskak 2025 (Sommer Grand Prix 2025) starter i morgen, og vi glæder os til en sommer fyldt med hyggelige og spændende skakturneringer. Læs her, hvad der er nyt i år, og hvordan du tilmelder dig.

Første runde: Handicapskak i morgen (19/06)
Vi starter sæsonen med handicapskak, som traditionen tro altid giver en god og afslappet start på sommerens aktiviteter.

Tilmelding skal ske ved fremmøde senest kl. 18.30
Handicapskak bliver ikke ratet

Nyt: Vores hurtig- og lynskakturneringer bliver nu ratet i sommerskak
Som noget nyt i år har vi besluttet, at både vores hurtigskak- og lynskakturneringer vil blive DSU-ratede. Det betyder, at du nu kan få ratingpoint i de hurtige discipliner – uden at det påvirker din klassiske rating.

Hos DSU har man tre separate ratingtyper:

Klassisk rating (lange partier, typisk 90 min + 30 sek. pr. træk)

Hurtigskakrating

Lynskakrating

Vi anbefaler, at man tilmelder sig online via DSU’s turneringssystem, da det gør det nemmere og hurtigere for os at komme i gang på selve dagen.
Men man er selvfølgelig stadig velkommen til at møde op og tilmelde sig fysisk – så længe man er der inden kl. 18.30.

Læs indbydelsen og tilmeld dig her:
https://skakklubbenevans.dk/sommer-grand-prix-2025-regler/
(Linket indeholder tilmelding til de enkelte turneringer via DSU)

Ændringer i lynskak-reglementet i Sommerskak
Vi har justeret lidt i afviklingen af lynskak, især når der er mange deltagere:

Ved over 12 deltagere spiller vi én stor schweizergruppe med 11 runder

Ved 12 eller færre deltagere spiller vi enten enkelt- eller dobbeltrunde alle-mod-alle

Vi tilstræber, at hver spiller maksimalt spiller 11 partier. Derfor spilles dobbeltrunde kun i tilfælde af få deltagere – typisk ved 6 eller færre spillere.

Vi håber, at disse ændringer gør turneringerne mere tilgængelige og fleksible. Vi har allerede fået positiv respons fra spillere i andre klubber, som har set indbydelsen til vores sommer grand prix på DSU’s hjemmeside.

Efterårsturneringen 2025 – tilmelding er åben
Du kan nu også tilmelde dig Efterårsturneringen 2025.

Tilmeldingsfrist: 16. august 2025

Vi opfordrer alle til at tilmelde sig så tidligt som muligt. Jo flere der er tilmeldt tidligt, desto mere motiverende er det for andre at melde sig til.

Tilmelding til efterårsturneringen:
https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29693

Klubkalenderen 2025-26 er opdateret
Vi har opdateret klubbens kalender for næste sæson, og som noget nyt har vi indført en række undervisningsaftener. På disse aftener håber vi at kunne tilbyde oplæg eller undervisning – enten med interne kræfter eller gæsteundervisere udefra.

Der vil sandsynligvis også være mulighed for at spille lidt lynskak eller hygge bagefter, men programmet er ikke helt fastlagt endnu. Hvis man har mod på at undervise, så tag gerne fat i undertegnede, så kan vi tage en snak om dette.

Bemærk: Klubben holder lukket den 3. juli pga. DGIs Landsstævne i Vejle
Kalenderen er med forbehold for ændringer (fx hjemme-/udekampe i holdskak for Sydjysk Hovedkreds)

Se kalenderen her:
https://skakklubbenevans.dk/kalender/

Hjælp til ved DGIs Landsstævne – støt klubben
Nogle af vores medlemmer har allerede meldt sig som frivillige til DGIs Landsstævne i Vejle. Det er et stort arrangement med over 25.000 deltagere, og der er brug for mange frivillige hænder (i følge DGI skal de bruge 5000 frivillige).

Hvis du hjælper minimum 4 timer, giver DGI 45 kr. pr. time direkte til Skakklubben Evans. Det eneste du skal gøre, er at oplyse, at støtten skal gå til klubben.

Vil du hjælpe? Ring til DGI på: 79 40 44 49
Eller læs mere her: https://sites.dgi.dk/landsstaevne/frivillig/frivillig/bliv-frivillig-til-l2025

De er meget hjælpsomme og klar til at guide dig gennem tilmeldingen.

Vi hører gerne jeres feedback
Vi håber, I tager godt imod vores nye tiltag, og vi vil meget gerne høre jeres mening. Har du idéer, forslag eller kommentarer, så tøv ikke med at tage fat i os – vi vil altid gerne gøre klubben endnu bedre for alle medlemmer.

Med venlig hilsen
Peter Bøgh Larsen
Formand for Skakklubben Evans

Filed Under: Uncategorized

Primary Sidebar

Aktuelt

Kalender
Evans Skakkalender 2025-26

Vejleturneringen 2025
Resultater

Sommer Grand Prix 2025
Regler – Resultater

Holdskak:
Evans 1 (1. div.) 2024/2025
Evans 2 2024/2025
Evans 3 2024/2025
Evans 4 2024/2025

Turneringer

Tidligere turneringer (oversigt)

Evans Skakskole

Hver torsdag 17.00-18.20 på Hældagerskolen.
Læs mere om Evans Skakskole her!

Skakkklubben Evans

Kalender

Kontakt

Medlemsliste

Klubmestre

Vandretårnet

Ranglister

Top 100

Kvinder

Ungdom

Skakklubben Evans

Seneste indlæg

  • Sommerskak (Sommer Grand Prix 2025) starter i morgen – med nye tiltag og mulighed for rating
  • Skakklubben Evans vinder Sydjysk Mesterskab og tager medalje ved DM i holdskak
  • Vejlemesterskabet i Lynskak 2025 – Torsdag d. 5. juni
  • Hurtigskak- og skoleskakturnering i Fredericia
  • Vitus vinder af kandidatklassen
  • Vejleturneringen starter torsdag!
  • Nye klubtrøjer og en stor tak
  • Tak til KFI og Rema 1000 Bredballe for vores nye klubtrøjer!
  • Ordinær generalforsamling torsdag den 27. marts 2025 kl. 18:30
  • En 40 år gammel drøm går i opfyldelse

Footer

Hjemmesiden er udviklet af Jesper Bondo Medhus // Training4cyclists.com.