• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Forside
  • Kalender 2026/2027
  • Kontakt
    • Bliv medlem
    • Betal kontingent
  • Medlemsliste
  • Evans Skakskole
  • Nyhedsarkiv
    • Referater & Artikler
    • Nyhedsarkiv 2009-2019
  • Gamle Hjemmeside
  • Om os

Skakklubben Evans

Skak hele året

Evans stærkt repræsenteret ved DM i hurtigskak for hold

maj 27, 2026 by admin

Skakklubben Evans deltog i år med hele 5 hold ved DM i hurtigskak for hold. I alt var 19 spillere fra klubben i aktion, og derudover havde vi lånt Carsten Bank Friis fra Fredericia til vores 50+ hold, Trekanten.

Vi stillede med følgende hold:

  • Trekanten i 50+ rækken
  • Evans 1, Evans 2 og Evans 3 i bredderækken
  • Evans Skakskole i juniorrækken

Trekanten tæt på medaljerne

Holdet bestod af:

  • Tihomir Borovnica
  • Kim Skaanning
  • Carsten Bank Friis (Fredericia)
  • Gert Aagaard

Trekanten spillede i 50+ gruppen, som var slået sammen med 65+. Holdet var ratingfavorit inden turneringen startede, og de levede også op til forventningerne. De var med i kampen om podiepladserne helt frem til sidste runde, hvor de desværre tabte 3-1 til Hillerød, som senere vandt turneringen.

Trekanten sluttede på 14 point, hvilket gav en delt 5.-6. plads. Det var dog ekstremt tæt i toppen – blot et halvt point mere havde givet bronze. Hillerød vandt turneringen med 15,5 point.

Evans 1 kæmpede med i toppen

Holdet bestod af:

  • Karol Jakub Peronczyk
  • Christian Matico Jepsen
  • Peter Bøgh Larsen
  • Jonas Bøgh Larsen

Undertegnede spillede selv med på holdet, som også var blandt favoritterne til en topplacering. Det gik generelt godt, og især Karol leverede en flot indsats med 5 af 6 point på 1. brættet.

Christian havde det lidt sværere på 2. brættet og sluttede med 2,5 af 6 point. Undertegnede scorede 4 af 6, hvilket var lidt under sidste års resultat på 5 af 6. Jonas fik en skæv start med blot et halvt point i de første tre kampe, men kæmpede sig stærkt tilbage og vandt sine sidste tre partier. Han sluttede dermed på 3,5 af 6.

Samlet endte Evans 1 på 15 point, hvilket gav en 4. plads – kun et halvt point efter Valby Skakklub, som var favorit inden turneringen. Det var en lille smule dårligere end sidste år, hvor holdet blev nr. 3.

Svær turnering for Evans 2

Holdet bestod af:

  • Ernst Bindzus
  • Michael Olesen
  • Ib Mau
  • Kristian Søholm

Evans 2 havde en svær turnering, selvom holdet på forhånd var seedet til en 6. plads ud af 19 hold. Desværre gik det ikke som håbet, og holdet sluttede på en 18. plads.

Det var også lidt uheldigt, at Evans 1 og Evans 2 allerede mødtes i første runde, så vi fra start skulle tage point fra hinanden.

Evans 3 overraskede positivt

Holdet bestod af:

  • Erik Pontoppidan
  • Allan Thesbjerg
  • Henning Hermansen
  • Jonas Lindorf

Evans 3 stillede med turneringens klart lavest ratede hold med et gennemsnit på blot 1496. Til sammenligning lå det næstlaveste hold over 1700 i gennemsnitsrating, så det så svært ud på forhånd.

Holdet leverede dog en rigtig flot indsats og sluttede foran Evans 2 med en delt 15.-17. plads. Det må siges at være et meget godkendt resultat set i forhold til ratingforskellen til de øvrige hold.

Desværre fik vi ikke taget noget billede af Evans 3 under turneringen.

Flot debut for Evans Skakskole

Juniorholdet bestod af:

  • Pavlo Antonenko
  • Asbjørn Søndergård
  • Kristoffer Pindstrup
  • Maksym Maliar

Vi nåede i sidste øjeblik at få meldt to af vores skoleskakmedlemmer ind som A-medlemmer på dagen for tilmeldingsfristen, så holdet kunne deltage.

Evans Skakskole stillede med et ratinggennemsnit på kun 1357 og var dermed lavest ratede hold i turneringen. Alligevel klarede de sig rigtig flot og sluttede på en delt 15.-17. plads ud af 19 hold.

Det var første turnering for både Asbjørn og Maksym, så det var ekstra imponerende, at de allerede kunne være med til at levere så flot et resultat.

Poul Jacobsen, formand for Dansk Skak Union, gjorde desuden opmærksom på, at den laveste rating han kunne registrere var 1400, så holdet var faktisk endnu lavere ratet end det officielle gennemsnit viste.

På billedet af Evans Skakskole er det spillerne, der kigger til siden.

Billeder fra turneringen

Jeg nåede desværre ikke selv at tage billeder under turneringen.

Billedet af Trekanten er taget af Gert Aagaard, og billedet af Evans Skakskole er taget af Kristoffers mor. De to øvrige billeder er lånt fra Dansk Skak Unions Facebook-side.

Resultater

Alle resultater fra turneringen kan ses her: resultaterne fra turneringen

Filed Under: Uncategorized

Primary Sidebar

Aktuelt

Kalender
Evans Skakkalender 2026-27

Vejleturneringen 2026
Resultater

Klubturneringen 2026
Resultater

Sommer Grand Prix 2026
Regler – Resultater

Holdskak:
Evans 1 (1. div.) 2025/2026
Evans 2 2025/2026
Evans 3 2025/2026
Evans 4 2025/2026

Turneringer

Tidligere turneringer (oversigt)

Evans Skakskole

Hver torsdag 17.00-18.20 på Hældagerskolen.
Læs mere om Evans Skakskole her!

Skakkklubben Evans

Kalender

Kontakt

Medlemsliste

Klubmestre

Vandretårnet

DivisionsStatistik (Regneark)

DivisionsStatistik (Html)

Ranglister

Top 100

Kvinder

Ungdom

Skakklubben Evans

Seneste indlæg

  • Vejlemesterskabet i lynskak 2026 – Torsdag den 11. juni
  • Skakklubben Evans bliver en del af Vejle Try Out
  • Evans stærkt repræsenteret ved DM i hurtigskak for hold
  • Dobbelt succes til Skakklubben Evans ved Fredericia Chess EMT 2026
  • Undervisning og lynturnering i klubben
  • Undervisningsaften og lynturnering i klubben
  • Kæmpe weekend for Evans: IM-titel og gruppesejre i Kolding
  • Skakklubben Evans genvinder Sydjysk Mesterskab i hurtigskak for Firemandshold 2026
  • Generalforsamling i Skakklubben Evans 2026 – med smørrebrød og fodbold
  • Nyt initiativ i Evans Skakskole

Dansk Skakunion

DSU Hjemmeside

DSU Nyheder

Footer

Hjemmesiden er udviklet af Jesper Bondo Medhus // Training4cyclists.com.