Maja Merete F. Nielsen vandt en flot bronzemedalje ved pige-DM i skoleskak, som blev afviklet lørdag d. 22. august på Skt. Klemensskolen i Odense. Maja spillede med i D-gruppen (piger som går i 5. eller 6. klasse) og her var der ni spillere med. Med scoren 5 ud af 7 sluttede Maja på samme pointtal som Laura Skotte Frydendahl fra Giersing Realskole, men med dårligere korrektion. Vinder og danmarksmester blev Naya Steensig fra Horsens Byskole.
Resultater, info og billeder fra pige-DM i skoleskak kan ses her.
Maja går på Hældagerskolen og har været en flittig deltager i træningen i Evans Skakskole. Hun har spillet med i ca. 1 år og resultatet ved pige-DM i skoleskak er karrierens hidtil flotteste resultat. Evans skakskole har genstartet træningen efter Corona-nedlukning og træner i øjeblikket hver torsdag fra kl 17.00-18.20 på Hældagerskolen. Alle skakspillere – uanset alder og niveau – har mulighed for at blive bedre til skak. Så kig forbi hvis du har lyst til at lære mere om skak.